WordPress kursus

Jeg har udviklet et kursus i WordPress. I løbet af én dag kommer kursisterne omkring de essentielle dele, en hjemmeside er bygget op af. Målet er at kursisterne bliver i stand til at bygge deres eget site, eller at de er bedre rustet til at lede et større WordPress-projekt med eksterne udviklere, designere, SEO-folk og deslige.

Hver kursist får et ny-installeret site med mit standard setup bestående af det populære tema Divi og en del custom kode, som jeg har udviklet igennem tiden. Kursisterne skal lave en række sider og elementer, så de til sidst står med en hjemmeside med header, footer, forside, undersider, nyheder mm.

Når kursisterne laver siderne, kan de trække på mine forslag til moduler, opsætning og ekstra kode, som udvider mulighederne. Disse forslag vil ligge på et dedikeret kursussite, som kursisterne også har adgang til, når de kommer hjem til virksomheden efter kurset.

Det bliver spændende at komme i gang med at undervise igen - noget jeg især har gjort i mit tidligere job som webansvarlig hos GL. Jeg gør det også løbende som support til mine kunder, og når jeg overdrager hjemmesider til kunderne. Det er disse erfaringer jeg nu trækker på til mine nye kursusaktiviteter, som jeg satser på bliver en tilbagevendende halvårlig aktivitet.

Jeg synes jeg har noget at give af - og jeg håber at få fornyet inspiration tilbage.

Vil du deltage, så skynd dig at tilmelde dig WordPress-kurset i Odense. Der er kun 5 pladser pr. hold.

Web developer specialised in Squarespace and WordPress